Fremtidens boldklub : AB Tårnby
Statistik
Besøg siden 1/1-2008 : 232602
1 Online

Onsdag den 25. april
AB70


AB Tårnby
Ugandavej 105,
2770 Kastrup
Tel: 32539970
FAX: 32539970
www.ab70.dk
Email:
ab70@ab70.dk
Støtteforeningen
AB70 Støtteforening
Læs mere om deres
berømte bankospil mv.

>> Læs mere

Links
Tilbage til begyndelsen....
Gør AB70 til din startside !!
Send os en mail !
Nyhedsbrev fra AB70


Tilmeld
Afmeld
AB Tårnby byder dig velkommen

10-06-2008 23:44

Nyhedsbrev 2 i 2008

Læs det før din medspiller ...lige her !!


Nyhedsbrev # 2, 2008
Dette nyhedsbrev er til samtlige medlemmer, forældre, støtter,
trænere og ledere i Amager Boldklub af 1970

En spændende forårssæson

DBU har lavet hele ungdomsstrukturen om – så vi nu skal søge om licenser for at have hold med i de bedste ungdomsrækker. Det betyder at AB 70 ikke længere kan have ungdomshold inde under DBU.

Vi vil derfor arbejde hårdt på at udvikle vores trænerne og få trænerne med A. og B licenser – da det er vejen frem. Vi skal have undervisning af de unge og vi skal have sundhedssektor opbygget.

Der er kommet ny turneringsstruktur og det betyder at vi fra august starter en ny sæson – som først afsluttes til næste sommer. Det gode er at vores KS hold så ikke kan rykke ned efter foråret – men der skal snart ske noget på holdet, da vi får alt for få point.

Vores 2. divisionshold kæmper for sin overlevelse og det bliver spændende at se om vi kan vinde i Brabrand og redde os over stregen. Herfra skal lyde en stor tak til alle spillerne og lederne for de oplevelser i har givet os i 2007-2008.

Vi i bestyrelsen har bestræbt os på at alle hold spillede lørdag og alternativt fredag eller søndag – således at flest mulige baner var frie til træning mandag – torsdag. Dette har de fleste hold i mødekommet og aldrig har der været så meget liv på banerne om lørdagen. Det er virkelig dejligt at kunne se fodbold med AB 70 piger og drenge fra kl. 09.00 til kl. 18 de fleste lørdage.

Det kan være småt med omklædningsrum, da vi bliver flere og flere medlemmer, samt at vores pige hold bare bliver flere og flere. Det er jo en super udvikling – men det kræver også omklædningsrum. Vi kan i et begrænset omfang anvende tennishallens omklædningsrum. De flere herreseniorhold og drenge ungdomshold må klæde om i det hvide hus. De pigehold som ikke kan finde plads – må derfor anvende badminton hallens omklædningsrum. Husk at respekterer de andre klubbers medlemmer, samt at tage jeres støvler af – det gælder for alle inden i går ind i omklædningsrum om det er i badmintonhallen, det hvide hus eller tennishallen.

I den seneste tid har der været lidt debat om fusion med Tårnby BK. Bestyrelsen er i konkrete forhandlinger med Tårnby og vi forventer at kunne præsentere medlemmerne for uddybende materiale i juli måned. Det vil kræve medlemsmøde i juli/august hvor ideerne vil blive præsenteret – men en evt. ekstraordinær generalforsamling vil ske i medio august måned. Mere information fås på vores hjemmeside og gennem lokalpressen.

Til årets sidste hjemmekamp havde vi arrangeret et større arrangement for vores sponsorer. Dette arrangement blev også udvidet til Klub 100 – så i alt 50 personer fik glæde af telte, bænke og smørrebrød, samt vand og øl. Sponsorerne fik billeder af deres hold. En virkelig god dag for AB 70. En stor tak til kontoret ved Flemming, Lars fra U 18, Poul Erik og frue, samt Jackie fra APSét. I gjorde en fantastisk indsats med dette arrangement, men rigtig rart var det oså at 15 trænere, ledere og frivillige hjalp til og da søndagen var overstået hjalp mere end 30 personer med at rydde af. Det var en god dag i AB 70 – med 3 point i kassen til vores 2 divisionshold og en stor sejr til vores U 14 drenge hold.

På bestyrelsens vegne vil jeg ønske alle hold en god sommerferie.

Med sportslig hilsen
Jesper Bo Seidler
Klubfest

Lørdag den 30. august 2008 – kl. 17.30 – 01.00 , Vestamagercenteret i Papillon.
Klubfest

For trænere, ledere, støtter og APS personer samt seniorspillere, ældreseniorspillere, hustruer/mænd og forældre

Vores årlige fest hvor vi fejrer klubben og ikke mindst vores trænere og ledere – har vi i år valgt at rykke til Vestamager Centeret. Alle voksne mennesker i klubben – som enten er forældre, træner, leder eller aktiv fodboldspiller er meget velkomne.

Der er 150 billetter – som udbydes til salg efter den 15. juni. Nærmere information snarest.

Der vil være grill, salatbuffet, øl og vin samt live musik med et af AB 70 bedste danseorkester.

Så find dansetøjet frem og nyd en glad sommeraften i AB 70.

Vel mødt til AB 70s store festdag – hvor dansen og hyggen kan gå.

Med sportslig hilsen
Bestyrelsen for Amager Boldklub af 1970


Københavnsserien
Vi har forsøgt med lidt entre til vores 2 senior hjemmekampe. Der har været så meget brok og uglæde over dette – at bestyrelsen reelt ikke finder det besværet værd. Så i efteråret er der gratis KS fodbold.
Sponsorvæg

Vi har simpelthen haft fantastisk succes med vores nye sponsor koncept. Hvis dit hold mangler en sponsor så kontakt kontoret og få materialet udleveret. Kontoret hjælper dig også med at få sponsorer.

Vi har lavet en sponsorvæg hvor vores sponsorer på alle de respektive hold bliver nævnt, jeg kan dog lige nævne nogle af de nyeste.

Marius Petersen, FL Transport, SK Transport, CH VVS, Leki Aviation, Amagerbanken, Nehm og KE Byg osv.

Brug vores nye koncept til at få sponsorer – så er der nyt og flot kamptøj osv. til alle hold.
Trænerdag

Det er søndag den 17. august som er trænerdag. Der er kurser for de erfarne og for de uerfarne. Både senior og ungdomstrænere forventes at deltage i trænerdagen.

Der har været gennemført målmandstræner uddannelse i slutningen af maj måned. Der er målmandstræning hver søndag – spørg kontoret om tid. Alle børn og ungdoms målmænd er velkomne.

I er som trænere altid velkomne til at få en træneruddannelse eller tilmelde jer en temadag – giv blot mig besked på jesper.seidler@mail.dk eller henvend jer til kontoret.
Materialer

Der er bestilt nye materialer hjem til de hold som har afleveret deres ønsker til materialer – materialerne er udleveret ved sæsonstart. Hvis du mangler, så må du satse på at få suppleret dine materialer til august – men det kræver at du går til kontoret og siger hvad du ønsker. Der er ingen garanti for at alle ønsker opfyldes, da alle hold har fået udleveret ved sæsonstart..

• Alle ældre seniorhold får 5-6 bolde hver
• Øvrige seniorhold får det antal som de har bestilt
• Der er drikkedunke til de hold som har bestilt
• Der er veste til de hold som har bestilt
• Der er en bold til hvert børne og ungdomsmedlem
• Der er ikke kampbolde, da de nye træningsbolde – er så gode og dyre at det er kampbolde
• Der er ikke målmandshandsker – da en målmands udstyr er personligt.
• Der er i stærkt begrænset omfang medico remider som isposer osv.

Kontoret sørger for udlevering af materialer i samarbejde med næstformand Martin F. Nielsen. I får nærmere besked så snart materialerne er i hus.

P.s. der kan fortsat være leveringsusikkerhed med produkterne fra Nike.




Kontoret

Vi vil gøre opmærksom på at kontoret har Åben følgende dage tirsdag fra kl. 17 til 19 og onsdag fra kl. 17:00 til 19:00 benyt dig af det hvis du har noget du gerne vil have bragt videre eller noget du er i tvivl om.

Vi kan også sige at der er kommet mange betalinger ind fra medlemmer som var bagud med sin kontingent og husk har du ikke betalt så kom over i kontortiden og lav en aftale.

Husk skal du meldes ud skal det ske skriftligt til kontoret for du er ikke meldt ud før vi har det på skrift.

Vi har ligeledes fået lavet vores ny sponsortavle i klubben så har du fået en sponsor så kom og sig det så han også kan komme med på tavlen.

Nu er tiden kommet igen omkring kontingent så der vil i løbet af de næste par uger komme lister i alle bakkerne med hvem der er medlem. I trænere og ledere bedes gå dem igennem og meget gerne skrive til mig om der mangler nogle spillere eller er for mange. En anmærkning om de spiller på f.eks. U 12 eller U 11 vil også hjælpe.

Billederne som er taget af de forskellige hold kan man købe igennem kontoret for den beskeden sum af 59,00 kr. inkl. Ramme - betaling ved bestilling

En stor tak til Søren Søe for hans deltagelse i at få taget billederne af alle holdene


Baner

Gartnervæsenet lukker alle baner fra 22. juni 2008

Indtil uge 30 kan kun skolebanen benyttes.

Bane 1, 2, 5 og 6, skal vertikalskæres og topdresses.

Bane 3 bliver lukket helt – frem til efteråret 2009.

I uge 31 vil bane 2, 4, 5 og 6 blive åbnet. Bane 1 vil blive åbnet til første holdets første hjemmekamp.

Kunstgræsbanen har vi ansøgt om at den kan åbnes – det kræver at den fejes og vedligeholdes 3-4 gange om ugen og at den bliver vandet hver dag. Kommunen har accepteret dette fra uge 33 – så til efteråret er kunsten også åben.

Bemærk at vi må værne om vores vinterbane og man spiller ikke på denne uden tilladelse. Få hold har vi måtte give træningstid på kunstgræsbanen – men det er af nødvendigt onde. HUSK INGEN JERN KNOPPER PÅ KUNSTEN.


Vi har en banekalender som er omdelt til alle trænere. Der sker konstant ændringer – så venligst se hver uge på vores hjemmeside og tjek kalenderen ud.

Bemærk at der skal være plads til alle, så del træningsbane med de / det hold som måske ikke længere har træningstid pga. kampe.

Pigeraketten & Drengebanden

Der kommer igen i år en pigeraket til Vestamager og det bliver den 21. august. Nærmere information kommer på hjemmesiden.

Vi vil forsøge at etablere vores egen rekruttering af unge drenge til AB 70 – så indtil videre arbejder vi med begrebet ”Drengebanden”, som skulle få de unge til at interessere sig for bold i AB 70, det bliver i september måned.

Talenttræning
Igen i år tilbyder Keld talenttræning. Det er træning som du bliver udpeget til og gælder for de årgang 94, 95 og 96. Keld orienterer trænerne direkte. Husk at alle trænere er velkomne til at møde op og deltage. Faktisk er ideen at I selv skal bruge øvelserne i jeres træning.

Nyt fra DBU & KBU

Husk at følge med i nyheder fra specielt KBU og DBU. Der sker så meget i fodboldens verden. Så følg med på deres hjemmesider.

Husk at al korrespondance og dialog med Tårnby kommune, Idrætsanlægget og KBU går gennem formanden. Så kontakt mig hvis der er noget du ønsker uddybet – alternativt giv kontoret besked.

Støtte fra Støtterne
Husk at sælg og købe Støtternes kuvertlotteri – det går til vores ungdom.

I foråret har følgende hold brugt midler fra Støtterne
U12 drenge har deltaget med 2 hold i LKB
U 14 piger har deltaget med 2 hold i LKB
U 14 drenge har deltaget med 3 hold i LKB

U 17 piger har deltaget i stævne i Kiel / Tyskland
U 16 drenge har med 2 hold deltaget i stævne i Vittesse / Holland
U 18 drenge har deltaget med 1 hold i Vitesse / Holland

De mindste hold har på pige og drenge siden deltaget i Rasmus Klump stævnet i KB, desuden har rigitg mange børn og ungdomshold deltaget i pinse stævnet i Dragør. Flere hold har fået tilskud til stævner som f.eks. St. Bededagsstævne i Kastrup.

Mere end 160 spillere har ledere har været på tur med støtte fra støtterne og mindst lige så mange af de små hold har deltaget i stævner med støtte fra Støtterne.

Alle hold har fået tilbudt at deltage i enten Pinsestævnet i Dragør, LKB Cup eller en udlandstur – vi har valgt nogle samlende arrangementer – for at skabe større klubfølelese.

Det er fortsat muligt at få støtte til fodboldrelateret ting, som er i tråd med den grønne tråd. Ansøgning foregår kun til bestyrelsen for boldklubben og kan gives til undertegnet.

Søg klubben om stævner i sommerferien eller lige efter, der er fortsat lidt midler til dette.



Med sportslig hilsen
Jesper Seidler
Jesper.seidler@mail.dk
Formand Amager Boldklub af 1970

Hovedsponsor
Dem med kendskabet !!
Tøjsponsor
Danmarks førende leverandør af sports og profilbeklædning
Klubsponsor

Hjemmesiden
AB70´s hjemmeside er
optimeret til 1280x1024.
Explorer 7.x
>>
Opdateret

Design sidst opdateret: 10/01/2009 - 23:36:58