Fremtidens boldklub : AB Tårnby
Statistik
Besøg siden 1/1-2008 : 224420
1 Online

Fredag den 18. august
AB70


AB Tårnby
Ugandavej 105,
2770 Kastrup
Tel: 32539970
FAX: 32539970
www.ab70.dk
Email:
ab70@ab70.dk
Støtteforeningen
AB70 Støtteforening
Læs mere om deres
berømte bankospil mv.

>> Læs mere

Links
Tilbage til begyndelsen....
Gør AB70 til din startside !!
Send os en mail !
Nyhedsbrev fra AB70


Tilmeld
Afmeld
AB Tårnby byder dig velkommen

30-12-2008 23:21

2008 bliver til 2009 - det er nytår lige straks

:love:Farvel til AB 70 og goddag til AB Tårnby:D

2008 har været et begivenhedsrigt år – vi har haft mange gode sportslige som sociale oplevelser i det forgangne år. Sæsonen har været præget af nedrykningen fra både 2. division og vores 2 senior røg på uheldig måde ud af københavnsserien. Herreseniorafdelingen har været præget af lidt uheld, men også fantastiske resultater. Vores 2 herresenior trup på 8 spillere har kæmpet helt fantastisk og vores drenge på DS holdet i efteråret har spillet en god gang fodbold under ledelse af Bjørn og Keld E. Der er virkelig skabt grobund for noget stort i foråret hvor oprykning for 2 senior bliver svær – men vi håber det kan lade sig gøre. Om vi atter bliver et divisionshold må tiden vise, konkurrencen er hård, men vi er optimistiske og tror på en topplacering - det har resultaterne fra efteråret vist er realistisk. Vores 3 seniorhold har kæmpet fantastisk og fejret alle deres kampe med maner – det er sgu rart med friske folk i klubben som gør alt til en fest – det samme gælder vores 2 syvmandsseniorhold, som har markeret sig sportsligt stærkt i 2008.

Ja de game ben kunne igen i år og vores ældre senior hold har sikret rækkevindere og oprykninger på stribe. Vores guld DM hold blev desværre kun nummer 2 i Københavns bedste række og kunne derfor ej forsvare deres DM guld. Jeg er overbevidst om at de vinder guld igen til næste år – denne gang kommer der ikke en skrivebordsafgørelse mellem dem og guldet.

Pigeafdelingen har i 2008 været forgyldt med først et så to dameseniorhold. Vores U 18 piger rykkede op i eliterække øst og vi så hvor svært det kan være at blive en top pigeklub. U 15 pigerne rykkede også op og i det hele taget er der mange vitaminer i U 15 pigerne, som styrer for vildt. Vores pigeafdeling fra de yngste til U 15 er bare vokset og vokset i antal i 2008 – dejligt at se at fodbolden nu er en pigesport.

Drengeafdelingen med U 19 og U 17 har vist sig særdeles stærke i 2008, der har været gode placeringer i mesterrækken og oprykning til denne for U 19 vedkommende. U 13 og de øvrige unge drengehold har gang på gang vist at de er værdige repræsentanter for AB 70 og de har vundet og tabt kampe – men de er alle blevet meget bedre fodboldspillere i 2008. Desuden så er det kammeratskabet, som er det styrkende bånd, og det har fået mange muligheder for at udvikle sig ved stævner og små festlige begivenheder på holdene. Se blot vores U8 afdeling som samlede mere end 100 personer til en afslutningsfest.

Vores U 15 drenge må fremhæves – her er der skabt resultater som ikke ses så ofte i AB 70s historie. vinder af LKB Cup – oprykning og gode resultater i hele sæsonen. Det bedste har været at mange af spillerne har været udvalgt til særlig talenttræning i KBU og DBU regi. Altså morgens dagens potentielle landsholdspillere – stor ros til spillere som ledere og trænere i hele U 15 afdelingen, som sammen har skabt de synlige sportslige resultater, men også sikret at det sociale fungerede.

Årets store sociale begivenheder har været deltagelse i en række stævner for ungdomsholdene – herunder at 100 personer fra vores klub deltog i LKB Cup i Ålborg. Der blev skabt kammeratskab og netværk – og så hjalp det med guld til drengene, det luner altid på en lang hjemtur. B&U afdelingen har haft mange store som små oplevelser og til sidst i oktober så fejrede vi alle de unge mennesker med pomp og pragt med mere end 540 deltagere.

Desværre blev vores seniorfest aflyst, men mange hold havde jo også fejret sæsonafslutningen så vi satser på den næste fest i juni måned, hvor den rigtige sæson jo afslutter. Træner og lederfesten var i år rykket til lokale rammer på Vestamager – der blev festet og danset det meste af natten – så ingen på Amager var i tvivl om at AB 70 kan fejre sine frivillige.

Støtteforeningen har atter i 2008 gjort en kæmpeindsats og vi takker dem for deres indsats og håber at bankospillet atter går fremad – tak til de mange frivillige i vores støtteforening. Det samme gælder alle i og omkring vores 1 senior holdet – hvilke arrangementer og gå på mod, som der bliver vist af de frivillige, som står der til hjemmekampene. Der er også mange som arbejder i det daglige – herunder ikke mindst Jackie, Benny, Ole, Tine og Kim, Svend-Erik og mange flere. Tak for jeres indsats uden den havde vi ikke Vestamagers Stolthed. Tak til alle i og omkring første senior for den kæmpe store indsats i har lavet i 2008.

Bestyrelsen ved Michael Meyer, Jane Andersen, Martin Nielsen, Berit Karlsen, Frank Grimstad og Per Karlsen har kæmpet og arbejdet helt fantastisk. Det at drive en fodboldklub kræver ufattelig meget og i har alle båret en kæmpe arbejdsbyrde. Heldigvis har vores gode mand på kontoret Flemming, gjort det hele meget nemmere. Tak til jer alle for den utrættelige indsats i det forgangne år.

Sidst men ikke mindst tak til medlemmerne for jeres utrættelige indsats på og udenfor banen – det er skønt at være medlem i en klub med så mange hyggelige mennesker – tak for 2008.

Trænere og ledere på de respektive hold har gennem 2008 gjort en fantastisk indsats – og fra klubbens side skal der til alle lyde en kæmpe tak for dette.

Nu slår klokkerne snart de berømte 12 slag – og et nytår skal fejres. Det bliver et år som får stor betydning for vores klub, da vi som bekendt bliver til AB Tårnby. Til alle medlemmer som frivillige – lad os arbejde i fællesskab for et lykkebringende nytår – som vil give os mange nye udfordringer.

Jeg vil på egne og på vegne af bestyrelsen bede alle medlemmer om at skåle nytåret ind, med kæmpe stor respekt for 2008 og ikke mindst med sigte på vores nye klub i 2009 – AB Tårnby

Med sportslig hilsen
Amager Boldklub af 1970
Jesper Seidler
Formand

Hovedsponsor
Dem med kendskabet !!
Tøjsponsor
Danmarks førende leverandør af sports og profilbeklædning
Klubsponsor

Hjemmesiden
AB70´s hjemmeside er
optimeret til 1280x1024.
Explorer 7.x
>>
Opdateret

Design sidst opdateret: 10/01/2009 - 23:36:58