Fremtidens boldklub : AB Tårnby
Statistik
Besøg siden 1/1-2008 : 234029
1 Online

Mandag den 18. juni
AB70


AB Tårnby
Ugandavej 105,
2770 Kastrup
Tel: 32539970
FAX: 32539970
www.ab70.dk
Email:
ab70@ab70.dk
Støtteforeningen
AB70 Støtteforening
Læs mere om deres
berømte bankospil mv.

>> Læs mere

Links
Tilbage til begyndelsen....
Gør AB70 til din startside !!
Send os en mail !
Nyhedsbrev fra AB70


Tilmeld
Afmeld
AB Tårnby byder dig velkommen

21-09-2008 23:06

Pressemeddelelse

fra Tårnby Boldklub og Amager Boldklub af 1970
Den 21. september 2008

AB Tårnby er en realitet.
Dansk Boldspil Union har på bestyrelsesmøde den 20. september 2008 anerkendt etableringen af AB Tårnby – som en fusion mellem Tårnby Boldklub og Amager Boldklub af 1970. Fusionen bliver en realitet fra den 1. januar 2009.

AB Tårnby vil i de næste måneder arbejde på at etablere en struktur og organisation – som giver klubben mulighed for at søge licens til drenge og piger, således at Amager igen kan blive repræsenteret i de bedste ungdoms årgange. Ligeledes vil klubben arbejde på at etablere en fælles kultur – som sikre at ungdommen og bredden fastholdes i den nye Amager klub AB Tårnby.

Klubbens bestyrelse – som består af medlemmerne fra de to tidligere foreninger vil nu trække i arbejdstøjet for at realisere de målsætninger som er sat op for AB Tårnby

Målsætningerne er,
• At skabe nyt klubhus med plads og rum til såvel elite og bredde
• At få etableret en professionel administration – med ansatte
• At få etableret en professionel sportslig ledelse – med ansatte
• At få en sundhedssektor
• At fastholde 95 % af de nuværende medlemmer
• At blive 1500 medlemmer indenfor 3 år
• at Herresenior er en divisionsklub indenfor 2 sæsoner.
• at 2. herresenior er i DS indenfor 3 år.
• at der indenfor 4 sæsoner er mindst 10 herreseniorhold.
• at fastholde minimum 50 % af nyoprykkede ungdomsspillere til senior
• at der indenfor 3 sæsoner er et damesenior divisionshold
• at vi indenfor 3 sæsoner har et 2. damesenior hold, som kan fastholde de nyoprykkede U 18 damer.
• at vi i 2009 har licens for piger og B licens drenge
• at der skabes fodboldskole for U 4 – U 12
• at der skabes talentudvikling fra U 13 – U 19

AB Tårnby vil være det naturlige sted for Amagers fodbold ungdom til at skabe relationer og ikke mindst at udvikle de fodboldmæssige evner på både bredde og elite niveau.

DBU´s meddelelses af den 20. september 2008 er vedlagt. Yderligere information om skabelsen af Amagers stolthed kan fås ved henvendelse til

Jesper Bo Seidler Peter Rosenberg
Tømmerupvang 59 Oberst Kochs Alle 32
2770 Kastrup 2770 Kastrup
Telefon 32 52 11 31 3252 6116
Mobiltelefon 51 55 19 51 4013 8060
E mail jesper.seidler@mail.dk rosenberg@sport.dk
Web www.ab70.dk www.taarnbyboldklub.dk


*** DBU's meddelelse ***

DBU godkender ny Amager-fusion
AB Tårnby er en realitet fra Nytår, efter DBU lørdag godkendte en fusionsaftale mellem Amager-klubberne AB 70 og Tårnby Boldklub. Ingen sportslige konsekvenser i DBUs turneringer.


Dansk Boldspil-Union har lørdag godkendt en ansøgning om en fusion mellem klubberne AB 70 og Tårnby Boldklub.

Fusionsaftalen AB Tårnby, der omfatter alle de nuværende klubbers hold og afdelinger, træder i kraft ved årsskiftet, idet ansøgningen er modtaget indenfor tidsfristen.

Dertil kommer, at uanset tidspunktet for ikrafttrædelsen har begge klubber hold, der enten spiller i turneringer, som følger kalenderåret eller efterår-forår, og derfor vil navneskiftet og statusen under alle omstændigheder blive effektueret midt i en igangværende turnering for nogle af holdene i den nye fusionsklub.

Samtidig er der reelt ingen konkurrenceforvridning ved ikrafttrædelsen til nytår, hvor den nye klub frit kan råde over spillere fra begge nuværende klubber, idet amatørspillere under alle omstændigheder frit kan skifte klub i vinterpausen.

Fusionen omfatter to hold, der spiller i DBUs turneringer – AB 70 i Danmarksserien og Tårnby Boldklubs kvindehold i Kvinde-Danmarksserien – men konstruktionen medfører hverken tvangsnedrykning eller deraf ekstraordinær oprykning i de pågældende DBU-turneringer.

Det er DBUs opfattelse, at fusionsklubbens navn, AB Tårnby, kan godkendes, at det geografiske tilhørsforhold er hensigtsmæssigt, at de modtagne årsregnskaber og åbningsbalance ikke modsiger, at den nye klub har en sund økonomi samt, at fusionen er i overensstemmelse med DBUs værdigrundlag.

Af: Lars Berendt

Hovedsponsor
Dem med kendskabet !!
Tøjsponsor
Danmarks førende leverandør af sports og profilbeklædning
Klubsponsor

Hjemmesiden
AB70´s hjemmeside er
optimeret til 1280x1024.
Explorer 7.x
>>
Opdateret

Design sidst opdateret: 10/01/2009 - 23:36:58