Fremtidens boldklub : AB Tårnby
Statistik
Besøg siden 1/1-2008 : 229502
1 Online

Mandag den 22. januar
AB70


AB Tårnby
Ugandavej 105,
2770 Kastrup
Tel: 32539970
FAX: 32539970
www.ab70.dk
Email:
ab70@ab70.dk
Støtteforeningen
AB70 Støtteforening
Læs mere om deres
berømte bankospil mv.

>> Læs mere

Links
Tilbage til begyndelsen....
Gør AB70 til din startside !!
Send os en mail !
Nyhedsbrev fra AB70


Tilmeld
Afmeld
AB Tårnby byder dig velkommen

21-09-2008 22:30

1.drenge på Bornholm

Beretning fra udekamp mod Rønne f.B. 20/9.

En udebanekamp mod Rønne f.B. betyder, at man skal hjemmefra i god tid, så vi mødtes på Hovedbanegården allerede lørdag morgen kl. 6.40 selvom kampen først skulle spilles kl. 13.30,
Efter en bustur til Ystad og færgeoverfart til Rønne gik vi ud til Vikings klubhus, hvor vi ankom 3 timer før kampstart. Vores modstander havde arrangeret frokostbuffet, som vi alle forsynede os fra. Herefter slappede spillerne af med kortspil og bordfodbold.
I hjemmekampen mod Rønne f.B. kom vi meget skidt fra start, og det var vi enige om ikke skulle ske igen. Selvom vi havde mest spil, fik vi dog aldrig rigtig fat i vores normale spil og mod slutningen af halvlegen kom Rønne foran med 1-0 på et af deres få farlige forsøg. Kort efter vrikkede Mathias Herø om på anklen og Patrick Knudsen blev sparket over anklen. Resten af halvlegen forsøgte vi at reducere, men det nærmeste vi kom, var et gennembrud fra Marc Lüthje, der blev hægtet i straffesparksfeltet. Klart straffespark – men dommeren beskyldte Marc for at filme og gav ham derfor kun et frispark udenfor (!!!) feltet. Det forstod vi ingenting af.
I pausen blev vi enige om at glemme problemerne i 1. halvleg og spille videre med oprejst pande. Både Mathias og Patrick meldte sig klar til 2. halvleg og allerede efter 30 sekunder af 2. halvleg blev Patrick fældet i feltet, og denne gang var der ingen tvivl. Straffespark. Marc scorede sikkert, og nu var det et helt andet AB 70 hold, der var på banen. På blot 13 min. havde Patrick scoret 2 gange og Mathias 1 gang, så vi nu førte 4-1. Næsten alt lykkedes nu, og selvom vi også brændte en del chancer, nåede vi at score yderligere 3 gange til slutresultatet 7-1 efter en helt vild 2. halvleg. Rønne f.B. er bestemt ikke noget dårligt hold, men da vi først kom i gang, var vi bare for stærke.

Efter en lang og succesrig udebanetur var vi tilbage på hovedbanegården kl. 20.00.

En stor tak til de 7 forældre, søskende og bedsteforældre der havde taget turen til Bornholm for at støtte holdet.

En særlig stor tak til Søren fra Rønne f.B., der havde arrangeret frokostbuffet ved ankomsten og frugt til taktikmødet. Efter kampen fik alle drengene også en sodavand. Virkelig god service. Vi håber, at vi også i næste sæson skal en tur til solskinsøen.

Billeder fra kampen kan ses via dette link :
http://picasaweb.google.dk/hsj0466/RNneAB701720092008#slideshow

Med venlig hilsen
Søren Søe-Jensen
Holdleder

Hovedsponsor
Dem med kendskabet !!
Tøjsponsor
Danmarks førende leverandør af sports og profilbeklædning
Klubsponsor

Hjemmesiden
AB70´s hjemmeside er
optimeret til 1280x1024.
Explorer 7.x
>>
Opdateret

Design sidst opdateret: 10/01/2009 - 23:36:58